top of page

Renovering af Kikhavn Dige- og Kystsikringsanlæg langs Spodsbjergstien.

Kære Kikhavnere,


Vi er nu færdige med den planlagte renovering af vores kystsikringsanlæg på strækningen fra Linesvej til Landingen ved Kikhavn By, og vi er dermed godt rustet til kommende vejrlig.


CG Jensen har udført arbejdet yderst tilfredsstillende – til tiden og fagligt helt i orden. Resultatet bør ses i virkeligheden eller næstbedst på de billeder, vi har taget. Følg blot dette link til billederne https://photos.app.goo.gl/SFPzsfHahLKfxEvC6


Alting har en pris, og når det gælder kystsikring, er det oftest adgangen til stranden, det går ud over. Som konsekvens af opgraderingen er den direkte adgang til stranden for de af jer, der ejer haverne foran diget, besværliggjort og i flere tilfælde umuliggjort. Der vil i løbet af vinteren komme mere sand på stranden og i hullerne mellem de store sten. Det vil dog ikke være nok til at løse problemstillingen på kort sigt.


Vi havde samme situation efter opgraderingen af den østlige del af diget. Her blev problemet løst ved, at den enkelte lodsejer selv etablerede en simpel løs trappe, der kan tages ned for vinteren.


Såfremt I påtænker en sådan løsning er det vigtigt, at trappen ikke gøres naglefast til diget, og at den fjernes inden efterårets storme – i praksis 1/10. Overvej gerne fælles løsninger og glem ikke, at det skal se pænt ud.


For de af jer som ikke har haver ved diget kan fællestrapperne fortsat benyttes. Der er følgende muligheder på strækningen:


- For enden af Linesvej.

- Ved Bondeager. Trappen blev i forbindelse med arbejdet taget ned. Den vil blive genetableret efter vinteren.

- Landingen for enden af Vestre Stræde.


Vi håber, at I til trods for ovennævnte gener er tilfredse med kystsikringen, der som hovedmål tilsigter, at vi kan sove trygt om natten, selvom stormen raser.


Hvis I har spørgsmål, er I I velkommen til at kontakte mig.


Til sidst vil jeg ønske jer alle en Glædelig Jul samt et Godt Nytår.



Med venlig hilsen


Kikhavn Dige- og Kystsikringslag

Leif Christensen


122 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Generalforsamling 2023 i Kikhavn Dige- og Kystsikringslag

Der afholdes ordinær generalforsamling i Kikhavn Dige- og Kystsikringslag søndag den 6. august 2023 kl. 9.30. Generalforsamlingen afholdes på Biblioteket (Byrådssalen) Nørregade 61, 3390 Hundested med

Stormen Otto

Stormen Otto har nu lagt sig. Selv om det gik voldsomt til er der ikke registreret skader på ejendomme eller områder, der er oversvømmet omkring Kikhavn. Vores dige- og kystsikring holdt stand :-).

bottom of page